Sofus er nu den primære kommunikationskanal

Sofus, vores nye system til at håndtere kommunikationen med vores pleje- og aflastningsfamilier, er nu gået i luften.
Fotograf
Grafik: Colourbox.com

Alle familierne kan logge sig på via NemID og har også fået et brev om det i deres e-Boks. Vi har fået afholdt vores online introduktionskurser for pleje- og aflastningsfamilierne i november, samt en ekstra online kursusdag torsdag d. 2. december.

- Der har været et godt fremmøde på kurserne, og vi har fået overvejende positiv respons på systemet. Vi er glade for, at vores pleje- og aflastningsfamilier har taget godt imod Sofus, siger Anne Melchior Hansen, Faglig leder i Familieplejen København.

Den primære kommunikationskanal

Når du som pleje- eller aflastningsfamilie logger ind på Sofus, kan du kan skrive notater om børnene, underskrive kontrakter m.m. Du vil også kunne finde centrale dokumenter såsom Håndbog for Plejefamilier, vejledninger, mødeforberedelsesskema m.m., og du kan skrive og modtage beskeder til din familieplejekonsulent. Beskedmodulet i Sofus bliver dermed den primære kommunikationskanal mellem Familieplejen København og vores pleje- og aflastningsfamilier fremover.

- At kommunikationen mellem vores konsulenter og pleje- og aflastningsfamilierne kører i Sofus, det har den fordel, at vi får samlet kommunikationen ét sted. Og samtidig er Sofus en sikker platform, som overholder de gældende GDPR-regler, siger Anne Melchior Hansen.

Hvis du som pleje- eller aflastningsfamilie har spørgsmål til it-systemet, så kan du kontakte Hanne Beedholm fra Sofus på tlf. 49409062.