Seksualitet og kønsidentitet hos unge med udviklingsforstyrrelser

Seksuel udvikling og kønsidentitet kan fylde meget hos et ungt menneske med udviklingsforstyrrelse. Bliv klogere på, hvordan du kan støtte den unge bedst muligt.

Ud fra erfaringer og samtaler med børn og unge med udviklingsforstyrrelser på forskelligt udviklingsniveau opleves, at den seksuelle udvikling, udfoldelse og (køns-)identitet fylder meget i deres tanker og bevidsthed. De unge med udviklingsforstyrrelse kan i puberteten være præget af forvirring over at skulle finde egen identitet, herunder at være bevidste om egne tanker, seksualitet, følelser og lyster.

Følelsen af ikke at være tilpas i sin krop kan være noget, som opleves af mange børn og unge. Det er ofte et detektivarbejde at finde ud af, hvad denne følelse bunder i.

Børnene/de unge kan desuden opleve stor uvished om, hvordan deres seksualitet kan udleves, fordi deres mentaliseringsevne og evne til at aflæse non-verbale signaler fra andre mennesker er udfordret.

På kurset bliver du klogere på:

• Hvordan I kan yde støtte ift. til den seksuelle udvikling og en hensigtsmæssig seksuel udfoldelse hos børn og unge med udviklingsforstyrrelser 

• Hvad der kan være på spil ift. spørgsmål vedr. børnenes og de unges kønsidentitet

Oplægsholder

Thue Sommer, supervisor, vejleder og underviser på pædagogiske videreuddannelser, skoler, døgninstitutioner, værksteder, herunder Langagerskolen i Aarhus- en specialskole for børn og unge med Autisme Spektrum Forstyrrelser og svær ADHD samt rådgivende institution for VISO. Arbejder med både pædagogiske og seksuelle problemstillinger i fht. mennesker med ASF og/eller ADHD samt tilgrænsende udviklingsforstyrrelser og særlige behov.