Kompetenceløft: Dit plejebarn under forandring
Erfaringen viser, at teenageårene kan være en særlig sårbar periode for børn, der er anbragt i plejefamilie. Flere børn i plejefamilie, der har været i fin trivsel i deres barndom, oplever udfordrende forandringer, når de går i pubertet.
Derfor afholder vi igen i år kompetenceløftet ”Dit plejebarn under forandring”, som består af fire kursusdage à to timers varighed. Formålet med kompetenceløftet er, at I som plejeforældre føler jer godt klædt på til plejeforældreskabet for kommende teenagebørn, og den første kursusrække i efteråret 2025 har fået positiv feedback fra de deltagende plejeforældre.
Kompetenceløftet er obligatorisk for alle plejeforældre med plejebørn i alderen 8-12 år. Hvis du har børn i familiepleje i den alder, har du modtaget en invitation til kompetenceløftet i Sofus med info om, hvordan du tilmelder dig.
Efter kompetenceløftet modtager du et kursusbevis, og deltagelse kan stå i stedet for deltagelse i lørdagskurserne eller Tæt støttet opstartsforløb.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Mette Bøgelund på tlf. 26112213 eller tale med din faste familieplejekonsulent.
Tilmelding: Du tilmelder dig ved at svare på mailen i Sofus.
Sted: Danhostel Ishøj Strand; Ishøj Strandvej 13, 2635 Ishøj. Der vil være forplejning under kurset.
Tid: Du kan enten deltage i forløbet i løbet af foråret eller efteråret 2026. Se kursusdatoerne nedenfor.
Dit plejebarn under forandring - kursusdage i 2026
Kursusdage forår 2026:
- 14/4-2026, kl. 16-18: Den treenige hjerne - faser i preteenage-udvikling
- 21/5-2026, kl. 16-18: Se bagom dit plejebarns adfærd. Den mentaliseringsbaserede tilgang.
- 4/6-2026, kl. 16-18: Dit plejebarns livshistorie – bevidningsbrev.
- 18/6-2026, kl. 16-18: Selvagens-opsamling: Hvordan har forløbet ændret dit syn og tilgang til dit plejebarn.
Kursusdage efterår 2026:
- 17/9-2026, kl. 10-12: Den treenige hjerne - faser i preteenage-udvikling
- 8/10-2026, kl. 10-12: Se bagom dit plejebarns adfærd. Den mentaliseringsbaserede tilgang.
- 5/11-2026, kl. 10-12: Dit plejebarns livshistorie – bevidningsbrev.
- 10/12-2026, kl. 10-12: Selvagens-opsamling: Hvordan har forløbet ændret dit syn og tilgang til dit plejebarn.