Dialogisk læsning kan styrke anbragte børns læring og følelsesmæssige udvikling

Familieplejen København v. projektleder Line Klyvø fra VABU og Århus Universitet v. professor Dorthe Bleses har netop afsluttet forskningsprojektet Read i plejefamilier.

Projektet READ i plejefamilier har taget udgangspunkt i metoden ’Dialogisk læsning’, som handler om at have en dialog med barnet om de tekster, som bliver læst højt. Projektet har sat fokus på, om dialogisk læsning med plejeforældrene kan styrke sprog og før-skriftlige kompetencer hos anbragte børn i alderen 3-6 år. Samt om dialogisk læsning kan have en effekt på andre kompetencer, som er vigtige for barnets trivsel og udvikling.

Effekten er blevet evalueret efter et forløb på 20 uger og har vist, at indsatsen med dialogisk læsning har styrket anbragte børns opmærksomhed på skrift signifikant.

- Dette resultat peger på, at det er muligt at styrke kompetencerne hos en børnegruppe, som har særligt brug for det, siger Line Klyvø, projektleder ved Familieplejen København og Videnscenter for Anbragte Børn og Unge (VABU).

Dialogisk læsning gav børnene forspring på ca. 4 måneders ekstra udvikling

Som en del af projektet fik plejeforældre til anbragte børn i alderen 3-6 år vejledning i at læse dialogisk med deres plejebarn minimum 3 gange om ugen i 20 minutter. De skulle således ikke bare skulle læse højt for barnet, men også snakke med barnet om bogens indhold og form undervejs, fx om begreber som forside, bagside, forfatter, titel, illustrator eller om ord og bogstaver. Effekten blev, at plejebørnene i projektet fik et forspring svarende til cirka 4 måneders ekstra udvikling sammenlignet med en kontrolgruppe, hvor plejeforældrene læste som de plejede.

- Det er et vigtigt resultat, fordi det viser, at det er muligt at styrke de tidlige kompetencer hos anbragte børn, hvis man arbejder fokuseret med det. Og vi ved, at barnets tidlige opmærksomhed på skrift har betydning for, hvor let barnet får ved at læse og skrive senere hen i skolen, siger Line Klyvø.

Børnene blev nysgerrige på skriftsproget

Line Klyvø har interviewet plejeforældre, børn og familieplejekonsulenter for at undersøge, hvordan plejeforældrene i projektet har arbejdet med metoden, og hvordan børn og voksne har oplevet det. Hun fortæller, at det var noget helt nyt for de fleste plejeforældre at snakke om bogens form under læsningen.

- Her oplevede de i særlig grad, at de lærte noget nyt og gjorde noget andet, end de plejede. Og det resulterede i, at børnene også blev nysgerrige på skriftsproget og eksempelvis begyndte at genkende ord og bogstaver i bøgerne, forklarer Line Klyvø.

Ikke effekter på alle mål

Der var imidlertid primært signifikante effekter på børnenes før-skriftlige kompetencer og desværre ikke på området ordforråd.

- Det var en kompetence, vi havde håbet på, også ville blive styrket. Og det kan undre, da plejeforældrene jo også fik specifik vejledning i at samtale mere med børnene under højtlæsningen – f.eks. nye eller for børnene svære ord i bøgerne, siger Line Klyvø.

En årsag til dette kan være, at plejeforældrene i forvejen læste en del for børnene. I undersøgelse angav hele 52 % af plejeforældrene således, at de en gang dagligt eller mere, læste højt for deres børn.

- Det er jo positivt, at så mange plejeforældre oplever, at højtlæsning gør noget godt for deres børn. Det miljø, børnene oplever i plejefamilierne, står mål med hjemmelæringsmiljøet hos familierne til de ikke-anbragte børn. Vi har hele tiden vidst, at plejeforældrene læser, men ikke hvor udbredt den praksis faktisk var, uddyber Line Klyvø.

Forskelle grundlægges tidligt og kræver en tidlig indsats

Projektet dokumenterer også, at anbragte børn i Danmark allerede i 3-4-års-alderen i gennemsnit er omkring et år bagefter ikke-anbragte børn, når det handler om sproglige, før-skriftlige og matematiske kompetencer. Samt at anbragte børn har langt flere psykosociale vanskeligheder som for eksempel uopmærksomhed/hyperaktivitet, ængstelighed og problemer i forhold til kammerater.

- Plejeforældrene står dermed overfor en stor opgave, og det understreger behovet for en tidlig indsats og en stadig nysgerrighed på, hvordan vi kan udvikle metoder, der kan styrke og understøtte børnenes kompetencer og trivsel, siger Line Klyvø.

Læsning kan understøtte børnenes omverdensforståelse og følelsesmæssig udvikling

Undersøgelsen viser også, at dialogisk læsning er en metode, som giver stor mening for plejeforældre og børn. I mange plejefamilier har højtlæsningen således været en hyggestund, som er med til at skabe tilknytning og samhørighed mellem barn og voksen.

- Flere plejeforældre oplever, at når de læser dialogisk med barnet, får de mange gode snakke, som er med til at øge barnets nysgerrighed på verden. Samtalerne om bøgernes indhold er med til at udvide børnenes omverdensforståelse. Samtidig oplever de, at barnet kan koncentrere sig i længere tid, når de læser på denne måde, fortæller Line Klyvø.

Hun forklarer, at bøgerne og den dialogiske læsning har et helt særligt potentiale til at understøtte den følelsesmæssig udvikling, som anbragte børn ofte er særligt udfordrede på:

- Dialogisk læsning kan understøtte børnenes følelsesmæssige udvikling, fordi bøger og billeder kan invitere børn og voksne til samtaler om følelser og sociale samspil. Det bidrager til at udvikle børnenes forståelse af følelser, samspil og empati – og det er helt afgørende for, at de kan begå sig og skabe gode sociale relationer til andre, siger Line Klyvø.

Understøtter kulturel og demokratisk dannelse

I projektforløbet fik de deltagende plejefamilier en bogpakke med ti forskellige børnebøger bestående af nyere børnelitteratur. Flere plejeforældre fortæller, at de via bogpakken fik øje på nye interesseområder hos barnet, som de kan forfølge, når de låner bøger på biblioteket. Samtidig har flere plejeforældre fået øje på kvaliteter ved den nye børnelitteratur, fx at sprogbrug og billeder i højere grad henvender sig til børn i samtiden. Det betyder, at nyere børnelitteratur er blevet mere synlig i plejefamilierne, hvor mange hidtil har læst ældre klassikere fra tiden, da deres egne børn var små.

- Den litteratur, som børnene får læst i den tidlige barndom, giver dem en kulturel dannelse via kendskab til børnelitteraturens klassikere såvel som nyere børnelitteratur. Det er med til at give dem en solid platform at stå på, når de senere møder et fag som f.eks. dansk i skolen, siger Line Klyvø.

Børnene øver sig i samtaler, hvor de udveksler erfaringer og perspektiver

Endelig viser undersøgelsen, at når de voksne reelt lytter og giver plads til børnenes input ved højtlæsningen, opstår der små samtalerum, hvor børnene og de voksne kan tale om forskellige tanker og perspektiver om det, de har set eller læst i bogen. På den måde gør børnene sig erfaringer med at sætte ord på egne tanker og meninger, men øver sig også i at være en del af et samtalerum, hvor flere erfaringer og perspektiver gives plads, mødes og brydes. Dermed kan den dialogiske højtlæsning og de inddragende samtaler bidrage til at understøtte barnets selvstændige tækning og demokratiske dannelse:

- Denne dannelse rummer færdigheder, som børnene kan benytte hele livet og i særdeles i deres senere skolegang. Har børnene øvet sig hjemmefra i at danne egne meninger, at give udtryk for disse og udveksle dem med andre kan det falde dem lettere at tage del i fælles samtaler med andre eller i klasserummet og at turde byde ind med deres egen mening, fortæller Line Klyvø.

Projektet READ i plejefamilier havde deltagelse af 22 kommuner, var finansieret af TrygFonden og foregik i et samarbejde mellem TrygFondens Børneforskningscenter, AArhus Universitet, Videnscenter for anbragte børn og unge (VABU) og Familieplejen København.