MBT-forløb sætter ord på familiemønstre og ser bag om adfærd

Familieplejen København deltager i et forskningsprojekt hos VIVE, hvor formålet er at undersøge, hvordan MBT – Mentaliseringsbaseret familieterapi - kan understøtte plejeopgaven.

I den nuværende fase af projektet er Familieplejen København i fuld gang med at afprøve MBT-indsatsen. De deltagende plejefamilier har børn i alderen 4-17 år.

Plejeforældrene udfolder perspektiverne i familiemønstrene

Som behandlingsmetode hjælper MBT plejeforældrene og plejebørnene med at styrke deres mentaliseringsevner, kommunikation og problemløsning i stressede situationer. Det sker ved brug af samtaler og legeaktiviteter.

- Mentalisering handler jo om at forstå sine egne og andres følelser og tanker. Og når man bruger MBT i en familie, er det vigtigt at se hinanden og åbne op for, hvad man tænker og føler, forklarer Silvia Gonzalez Reyes, psykolog og MBT-terapeut i Familieplejen København.

- I et MBT-forløb arbejder vi bl.a. med at lægge mærke til plejefamiliens kommunikationsmønstre, hvad det gør ved den enkelte og familiens samspil. Ved hjælp af MBT prøver vi at bemærke, hvordan mentaliseringen kommer til udtryk i kommunikationen.

- De samtaler får plejeforældrene til at se de forskellige roller i familiemønstrene. De får sat sig i hinandens sted, og de får sat ord på nogle dynamikker, som de måske ikke var bevidste om. Det kan være vigtigt i forhold til at finde løsninger på de udfordringer, de oplever, siger Silvia Gonzalez Reyes.

Plejebarnet deltager også

I starten af forløbet vurderer familieplejekonsulenten sammen med plejeforældrene, om plejebarnet skal deltage fra starten eller kobles på kort herefter, forklarer Lone Lindblad, familieplejekonsulent og MBT-terapeut i Familieplejen København.

- Når plejebarnet så deltager, gør jeg meget ud af at tydeliggøre ansvarsfordeling i familien. Alle har en stemme og det er ligeværdige stemmer. Men vi laver en ansvarsfordeling, så det bliver klart for barnet, at det største ansvar er hos plejeforældrene. De voksne skal være fyrtårnet i familien og tage styring i forhold til at få bedre indsigt i hinanden, og hvordan de kan påvirke hinanden, fortæller Lone Lindblad.

- Herefter er det ofte en god ide at veksle mellem sessioner, hvor det kun er mig og de voksne, og sessioner, hvor barnet eller børnene er med. Når barnet deltager, strukturerer vi det efter barnet. Hvad motiverer barnet til at deltage? Det kan fx være lege. Men ofte virker det også motiverende, når barnet kan mærke, at de voksne forstår barnets udgangspunkt.

Fokus på familiedynamikken

I forhold til problematikker i familiedynamikken er MBT et godt redskab til at ’kigge bag om adfærd’, fortæller Lone Lindblad.

- Det kan være en snak med plejebarnet om en bestemt adfærd. Hvad kan grunden være? Kan der være helt andre grunde end det, de voksne kan se? Det er her, de voksne skal være i stand til at sætte sig i barnets sted med et åbent sind.

- Det er det, der sker i familiedynamikken, der så skal arbejdes med. Det kan fx være, vi sammen finder 3 forbedringspunkter. Altså noget, de kan gøre i stressede situationer, eller hjælpes til at gøre – i stedet for at få en konflikt.

- Nogle gange er det faktisk ret lidt der skal til, hvis motivationen er der for forandring - særligt fra de voksnes side, forklarer Lone Lindblad.

MBT bliver afprøvet i dansk kontekst

MBT er udviklet af Anna Freud Centeret i London. VIVE har fået forskningsmidler til at afprøve MBT i en dansk kontekst, og målgruppen er plejefamilier med børn i alderen 4-17 år. Familieplejen København har indtil videre fået uddannet tre familieplejekonsulenter og én psykolog i MBT ved Anna Freud Centret.