Hvad betyder barnets lov for dig som plejeforælder?

Fra den 1. januar 2024 er barnets lov trådt i kraft. Det betyder, at der sker forandringer på områder som inddragelse af barnet, støttende indsatser, barnets rettigheder m.m.
Fotograf
Colourbox.com

Formålet med barnets lov er at sikre en bedre og tidligere indsats for udsatte børn og deres familier, at give børnene flere rettigheder, at skabe bedre kvalitet i sagsbehandlingen, herunder i anbringelserne, at styrke retssikkerheden, og at skabe rammer, der sikrer færre skift og mere stabilitet omkring børnene.

Barnets lov skal også afspejle et tidssvarende børnesyn, hvor barnets eller den unges holdninger og ønsker er af central betydning i sagsbehandlingen. Hjælp og støtte skal ydes med afsæt i barnets eller den unges perspektiv.

I Familieplejen København, som er del af Borgercenter Børn og Unge i Københavns Kommune, er vi godt i gang med at implementere barnets lov. I denne artikel kan du få et overblik over de væsentligste ændringer, som barnets lov medfører. For at få uddybet de forskellige punkter kan du se et webinar om barnets lov for plejeforældre, som vi afholdt i februar. Du har adgang til webinaret via Sofus, hvis du er på kontrakt hos Københavns Kommune.

Nye proceskrav

Reglerne om sagsbehandling er blevet ændret i barnets lov, så der ikke længere skal en børnefaglig undersøgelse til for at iværksætte hjælp (undtagen ved anbringelser).

  • Tidligt forebyggende indsatser kan iværksættes på baggrund af en screening, støttende indsatser kan iværksættes efter (eller sideløbende med) en afdækning eller en børnefaglig undersøgelse.
  • Anbringelse kan iværksættes på baggrund af en børnefaglig undersøgelse.

Nye, generelle rettigheder for børn og unge – herunder inddragelse

  • Børn kan udøve partsbeføjelser i en række sager – fx ifb. indsatsen eller en anbringelse, når de bliver 10 år. De kan klage over afgørelser, de har ret til aktindsigt, og de skal partshøres.
  • Barnets eller den unges holdninger og synspunkter skal tilvejebringes og inddrages løbende inden der træffes beslutninger om deres fremtid. Det betyder, at alle vi voksne (myndighed, rådgiver, plejefamilie m.fl.) skal have øget fokus på barnets synspunkter.
  • Det er et centralt element i barnets lov – men den øgede inddragelse betyder ikke, at barnet for mere ansvar for de beslutninger, der træffes. Det er stadig de voksne omkring barnet eller den unge, der har ansvaret for at sikre barnets eller den unges bedste.
  • Sagsbehandlingen skal tilrettelægges ud fra barnets forhold, så barnet har mulighed for at medvirke aktivt og med færrest mulige fagprofessionelle voksne om barnet.
  • Der skal deltage to børne- og ungerådgivere til væsentlige møder med barnet eller den unge under udarbejdelse af den børnefaglige undersøgelse, når der ikke før har været indsatser eller anbringelse og ved personrettet tilsyn under en anbringelse.

Nye rettigheder for anbragte børn og unge

I barnets lov indgår der en række nye rettigheder for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet.

  • Barnet eller den unge kan anmode om anbringelse – uanset alder.
  • Kommunen skal begrunde det, hvis den ikke indstiller til anbringelse af alle søskende i husstanden under 15 år, når et barn anbringes uden samtykke pga. omsorgssvigt, vold eller overgreb.
  • Kommunen skal bistå med at finde en støtteperson til et anbragt barn og venskabsfamilie til et barn eller en ung anbragt på et børne- og ungehjem.
  • Barnets plejefamilie, støtteperson eller venskabsfamilie kan anmode Ankestyrelsen om en vurdering af afgørelse om ændring af anbringelsessted eller hjemgivelse, når barnet er under 10 år.
  • Barnet kan anmode om at have en støtteperson med til samvær og om suspension af samvær i op til 8 uger – uanset alder.

Barnets plan/ungeplan og opfølgning

  • I barnets lov er det generelt op til et fagligt skøn, om der skal være barnets plan eller ungeplan, men i anbringelsessager er der krav om, at der skal være en barnets plan eller ungeplan.
  • I forbindelse med støtteophold vil der ikke være krav om en plan, her vil rådgiver tage stilling til, om der er behov for en plan – og barnet eller den unge skal selv inddrages i den beslutning.
  • Planen skal være klar senest tre måneder efter afgørelsen om indsatsen – hvis barnet eller den unge anbringes uden samtykke, skal planen være klar inden afgørelsen om anbringelse.
  • Der er frist for første opfølgning, når den sideløbende afdækning eller undersøgelse er afsluttet eller senest tre måneder efter opstarten. Herefter er opfølgningen fleksibel.

Sproglige ændringer i barnets lov

I barnets lov er der også fokus på at afstigmatisere begreber, som signalerer, at barnet eller den unge er et problem. Derfor er der lavet en række ændringer:

  • 'Forebyggende støtte' ændres til 'støttende indsatser'.
  • 'Foranstaltninger' ændres til 'Indsatser'.
  • 'Handleplan ændres til 'Barnets plan' eller 'ungeplan'.
  • 'Aflastning' ændres til 'støtteophold'.
  • 'Efterværn' ændres til 'ungestøtte'.
  • 'Sagsbehandler’ ændres til 'børn- og ungerådgiver'.