Københavns Kommunes logo

Loven om voksenansvar

Loven om voksenansvar beskriver regler om voksenansvar og magtanvendelse i forhold til anbragte børn og unge. Men hvad betyder det for plejefamilier?
Billede
Plejeforælder med plejebarn
Fotograf
Colourbox.com

Den 1. januar 2017 trådte loven om voksenansvar i kraft. Voksenansvarsloven præciserer, at alle plejeforældre og medarbejdere på døgninstitutioner og opholdssteder på visse områder træder i stedet for barnets forældre, og har pligt til at sikre barnet grundlæggende rettigheder samt yde den fornødne omsorg og hjælp til at udvikle sig.

Voksenansvaret indebærer, at alle plejefamilier forventes at møde barnet eller den unge respektfuldt og sikre, at barnet ikke udsættes for legemlig skade eller anden krænkende eller nedværdigende behandling. Pligten til at give barnet omsorg og opdragelse på en respektfuld og anerkendende måde gælder alle plejefamilier, jf. lov om voksenansvar § 3.

Hvad siger loven for og om kommunale plejefamilier?

Loven giver kommunale plejefamilier og medarbejdere på døgninstitutioner og opholdssteder adgang til undtagelsesvist at gribe ind i barnets selvbestemmelsesret og udføre egentligt fysiske magtanvendelse. Det er dog afhængigt af, hvilken kontrakt man har indgået med anbringende kommune, hvordan/om man må gribe ind. Længere nede i artiklen kommer vi ind på de kontrakter, som vi bruger i Københavns Kommune, og hvad de indebærer i den forbindelse.

Ifølge loven må magtanvendelse aldrig erstatte omsorg og socialpædagogisk indsats, og alle muligheder for at opnå barnet eller den unges frivillige medvirken skal være forsøgt forinden. Magtanvendelse skal udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt, og alle indgreb skal stå i rimeligt forhold til det, man ønsker at opnå. Muligheden for magtanvendelse kan deles op i fysisk guidning og afværgehjælp:

Fysisk guidning

Fysisk guidning er ikke magtanvendelse. Fysisk guidning betyder, at man kortvarigt fastholder barnet eller gennem fysisk kontakt med barnet eller den unge angiver, hvad man ønsker barnet eller den unge skal gøre, fx lægge en hånd på skulderen for at få barnet til at følge med eller standse. Der er kun tale om fysisk guidning, så længe barnet ikke gør modstand, jf. lov om voksenansvar § 6. Fysisk guidning defineres som en omsorgshandling, ikke en magtanvendelse, og den skal derfor heller ikke indberettes.

Afværgehjælp

Afværgehjælp er magtanvendelse, hvor man kortvarigt må fastholde eller føre et barn væk fra en situation, når det er nødvendigt for at afværge, at barnet ødelægger eller beskadiger egne eller andres ting af høj økonomisk værdi eller høj affektionsværdi enten for barnet selv eller for andre. Afværgehjælp må også anvendes, hvis der er tale om gentagen ødelæggelse af ting af mindre værdi, jf. lov om voksenansvar § 8. Afværgehjælp skal indberettes inden for 24 timer på særligt skema til anbringende kommune og det sociale tilsyn, og barnet / den unge skal have mulighed for at komme med sin egen redegørelse, jf. lov om voksenansvar § 21.

Hvad må man som plejefamilie, hvis man har kontrakt med Københavns Kommune?

Det er kun kommunale plejefamilier, der har en kontrakt som kommunal plejefamilie med en kommune, jf. Servicelovens § 66,1, nr.2, der må benytte den beskrevne form for fysisk guidning og afværgehjælp – alle andre plejefamilier må ikke udøve magt overfor for plejebarnet.

I Københavns Kommune indgår vi ikke sådanne kontrakter. Det betyder, at ingen plejefamilier med børn fra Københavns Kommune må udøve magt over for deres plejebarn, heller ikke selvom de af socialtilsynene er godkendt til at være kommunal plejefamilie, med mindre der er tale om nødværge.

Nødværge

Under helt særlige omstændigheder vil plejefamilier kunne afværge et uretmæssigt påbegyndt eller overhængende angreb på sig selv eller andres liv, legeme eller i helt særlige tilfælde ejendom, såfremt handlingen er nødvendig og forsvarlig jf. straffelovens § 13.

Hvis handlingen kunne være afværget på en mindre indgribende måde, har nødværgehandlingen ikke været nødvendig, og handlingen skal altid stå i et rimeligt forhold til det, som handlingen skal beskytte.