Spørgsmål og svar om at blive plejefamilie med barn i døgnpleje

Vil du vide mere om, hvad det vil sige at være plejefamilie? Og hvilke kompetencer vi lægger vægt på? Så læs videre her

Som plejefamilie giver I et barn muligheden for at være en del af jeres familieliv og er med til at skabe et stabilt miljø omkring barnets udvikling. Det kræver overskud i familien at være plejefamilie, men det er også givende at åbne sit hjem og familie for et barn, der har brug for tryghed og omsorg i familiære rammer. På denne side finder I både information og gode råd, der kan hjælpe jer med at afgøre, om det er noget for jer at blive plejefamilie. I kan også ringe til en af vores familieplejekonsulenter, som kan vejlede og guide jer videre i forløbet. Kontakt den vagthavende på telefon 33 17 22 04.

Nogle gange bliver barnet boende hos plejefamilien resten af sin barndom og ungdom, andre gange er det for en kortere periode.

SPØRGSMÅL OG SVAR OM AT BLIVE PLEJEFAMILIE

Vis alle

Hvad er en plejefamilie?

En plejefamilie er kort fortalt en familie, som har overskud og hjerterum til at åbne sit hjem for et barn, der af den ene eller anden grund ikke kan bo hos sine egne forældre. Børn har brug for at vokse op i trygge og stabile rammer med adgang til omsorgsfulde voksne, som de kan knytte sig til. Og det er bl.a. det, en plejefamillie kan tilbyde.

Børns behov og udfordringer er forskellige. Nogle børn har alene brug for tryghed og stabile rammer, mens andre har oplevet svigt og levet under belastede forhold, og har derfor stor brug for omsorg og støtte. Fælles for de børn, som bliver anbragt i familiepleje er, at de har brug for at etablere nære og stabile relationer til deres nye familie.

Som regel er der formuleret et eller flere mål med anbringelsen, det kan fx være, at barnet har brug for støtte til sin sociale og følelsesmæssige udvikling. Men det betyder ikke, at plejefamilien skal kunne påtage sig alle opgaverne selv. Opholdet i plejefamilien kan være koblet med professionel hjælp fra lærere, pædagoger, læger og andre. Plejefamiliens opgave er først og fremmest at fungere som en tryg base.

Alle plejefamilier skal have en formel godkendelse og gennemføre en kort grunduddannelse, før de kan få et barn i pleje. Denne proces kan tage op til et halvt år.

Plejefamilie til døgnpleje eller støtteophold?

Som plejefamilie kan man have et barn i døgnpleje eller i støtteophold. Et barn i døgnpleje flytter ind hos plejefamilien, indgår i familien på lige vilkår med familiens andre børn og deltager både i familiefødselsdage og ferierejser m.m. Barnets hverdag er altså i plejefamilien, men med så megen inddragelse af forældrene som muligt.

En plejefamilie med et barn i støtteophold har tidligere været kendt som en ’aflastningsfamilie’, og det er kort fortalt en familie med lyst og overskud til at tage sig af et ekstra barn hver anden eller tredje weekend - plus måske en hverdag i ugen og i ferier. Er et barn i støtteophold hos en plejefamilie, bor barnet hos sin biologiske familie og er kun hos plejefamilien et bestemt antal døgn om måneden. Her vil der også være et tæt samarbejde med barnets familie.

På denne side vil fokus primært være på at blive plejefamilie med et barn i døgnpleje. Hvis du primært er interesseret i at blive plejefamilie med barn i støtteophold – så kan du læse mere om det via linket nedenfor.

Spørgsmål og svar om at blive plejefamilie med barn i støtteophold

Hvorfor blive plejefamilie?

For mange plejefamilier er drivkraften et stort ønske om at gøre en forskel for et udsat barn. Mange fortæller om glæden ved at se et barn komme i trivsel og udvikle sig, og mange fortæller historier om børn i familiepleje, som bliver en del af søskendeflokken og familien helt på linje med de biologiske børn.

Der er omkring 5.000 familier i Danmark, som har valgt at blive plejefamilie for et eller flere børn.

Hvilke børn bliver anbragt i familiepleje?

De fleste af de børn, der bliver anbragt i døgnpleje, anbringes på grund af forhold i hjemmet. Det kan fx være misbrug eller sindslidelser hos forældrene, som resulterer i utilstrækkelig omsorg. Der kan være mange forskellige grunde - og børnenes behov og udfordringer er lige så forskellige. Nogle af dem har primært brug for trygge og stabile rammer, mens andre har udfordringer, som stiller krav. Det kan være børn, som er udadreagerende, ligesom nogle børn kan have det svært socialt eller i skolen. Nogle af børnene kan have selvskadende eller opmærksomhedssøgende adfærd eller udviklingsforstyrrelser som fx autisme eller ADHD.

Hvilke familietyper kan blive godkendt?

Børn er forskellige, og det er plejefamilier også. I Familieplejen København sætter vi pris på at have adgang til plejefamilier med forskellige baggrunde, både etnisk og kulturelt og hvad angår uddannelse.

Vi sætter også pris på at have adgang til plejefamilier, som består af både én eller to voksne. Nogle børn har brug for at komme i en familie med to forældre. For andre børn kan det være bedre at komme i en familie, som består af en enlig.

Hvad kræver det at blive plejefamilie?

Det kræver ikke en bestemt uddannelse eller anden specifik kunnen at blive godkendt som plejefamilie. Det skyldes bl.a., at de nødvendige kompetencer og egenskaber afhænger af det enkelte barn. Men der er alligevel nogle retningslinjer.

De fem regionale socialtilsyn, der godkender plejefamilier, foretager godkendelsen ud fra en fælles kvalitetsmodel, som Socialstyrelsen har udarbejdet. Modellen tager udgangspunkt i seks forskellige temaer, og har bl.a. til formål at sikre, at plejefamilien kan understøtte barnets skolegang og sociale relationer – ikke mindst til den biologiske familie.

Derudover har vi i Familieplejen København vores egne fokuspunkter, som vi ser på, når vi matcher et konkret barn med en godkendt familie. Bl.a. lægger vi vægt på plejefamiliens evne til at mentalisere, dvs. at reflektere over sine egne og andres følelser og tanker. Det er nemlig en vigtig egenskab i forhold til at kunne skabe tryghed og etablere en tæt tilknytning til et barn.

Hvordan bliver I godkendt som plejefamilie?

Når I har besluttet, at I gerne vil være plejefamilie, skal I udfylde et ansøgningsskema, som I sender til jeres lokale socialtilsyn.

Ansøgningsskemaet kan findes på de enkelte tilsyns hjemmesider. I bliver bedt om at give oplysninger om jeres uddannelse, job, interesser, bolig, helbred og økonomi. Derudover skal I give samtykke til, at socialtilsynet må indhente straffeattest og børneattest på alle hjemmeboende medlemmer af familien.

Inden I kan blive endeligt godkendt som plejefamilie, skal I gennemføre et grundkursus, som varer fire dage. Kursets indhold kan variere fra den ene arrangør til den anden. Hvis I hører til i Socialtilsyn Hovedstaden kommer I omkring følgende emner:

  • Hvad vil det sige at være plejefamilie?
  • Børns udvikling, opdragelse og behov – herunder udsatte børns særlige situation
  • Omsorgssvigt, tab, sorg og krise
  • Samarbejde med barnets familie og med professionelle
  • Barnets samvær med forældre, søskende og netværk
  • Supervision og vejledning
  • Forhandling af kontrakter og aftaler

Før I eventuelt indgår en aftale med Familieplejen København om at få et barn i pleje, vil I få besøg af en af vores familieplejekonsulenter, og I vil sammen vurdere, hvilke børn, der vil passe ind hos jer.

Læs mere, om hvordan I bliver godkendt af Socialtilsynet

Hvad skal I overveje, før I beslutter jer?

At blive plejefamilie er en stor og forpligtende beslutning, som vil forandre jeres hverdag og familieliv på godt og ondt. I bør derfor overveje det meget grundigt og tale om det – også med jeres børn – inden I beslutter jer.

I skal blandt andet være opmærksomme på, at:

Det påvirker jeres børn og familieliv

  • Det er en opgave, som involverer hele familien. I bør altså være enige om beslutningen
  • Det griber ind i jeres egne børns liv at få et barn i familiepleje: Der kan opstå jalousi og konflikter
  • Et barn i familiepleje har ofte manglet omsorg og kan have brug for meget opmærksomhed
  • I kan komme til at føle jer utilstrækkelige – både over for barnet i familiepleje og jeres biologiske børn
  • Et barn i familiepleje er et nyt familiemedlem. Det er derfor også med på ferierejser og til familiefester
  • I kan møde uventede reaktioner fra venner og familie.

Et plejeforhold kan rumme svære dilemmaer

  • Barnet er måske kun til låns for en periode, hvis længde I ikke har afgørende indflydelse på
  • Barnets forældre har fortsat forældremyndigheden og handler måske ikke altid, som I finder bedst.

I bliver en ”offentlig” familie, som skal være åben og rummelig

  • I skal kunne samarbejde med barnets forældre, forvaltningen og andre professionelle
  • I skal være parate til at modtage tilsyn, råd, vejledning og uddannelse
  • I skal acceptere, at professionelle samarbejdspartnere kan have andre synspunkter end jer
  • I skal kunne rumme barnets forældre og møde dem på en anerkendende måde.

Hvordan slutter et plejeforhold?

Afslutningen på et plejeforhold kan ske på forskellige måder og af forskellige årsager:

  • Barnet bliver myndigt og flytter hjemmefra
  • Kommunen beslutter, at opgaven skal ophøre
  • Forældrene ønsker barnet hjemgivet
  • I beslutter jer for at afbryde plejeforholdet
  • Barnet ønsker at afbryde forholdet.

Den kommune, der har anbragt barnet, har det endelige ansvar og skal altid tage stilling til en hjemgivelse. Men for jer som plejeforældre kan det være svært, fx hvis plejeforholdet slutter på en måde, I ikke synes om. Måske er I uenige i beslutningen, og måske skal I sige farvel til et barn, som I har fået et tæt forhold til og som har knyttet sig til jer.

Når det er sagt, er der også mange plejeforhold, som i princippet aldrig slutter: Mange børn, som er anbragt i familiepleje, bliver en integreret del af familien og har et tæt forhold til deres plejeforældre resten af livet.

Uddannelse og støtte

Inden I modtager et barn i pleje, skal I på et firedages grundkursus, som ruster jer til opgaven og sikrer, at I har den nødvendige viden om, hvordan man bedst støtter et udsat barn. Kurset afholdes af det lokale socialtilsyn, som også er godkendende myndighed.

Som plejefamilie i Familieplejen København får I tildelt en fast familieplejekonsulent, som følger jer og giver pædagogisk supervision, løbende og efter behov. Pædagogisk supervision bruges til at følge op på målene i barnets handleplan samt til superviserende indhold. De halvårlige samtaler med børnene bliver foretaget af barnets sagsbehandler fra Borgercenter Børn og Unge (BBU).

Udover de løbende besøg som alle plejefamilier får, har plejefamilier på kontrakt med Københavns Kommune også adgang til at søge om supplerende rådgivning.

Det er også Familieplejen København, som siden hen står for jeres efteruddannelse. Vores plejefamilier har mulighed for at vælge mellem en lang række relevante kurser. Alle plejefamilier har ret og pligt til at deltage i mindst to kursusdage om året.

Når der er tale om, at man som plejefamilie får et nyt barn i pleje, tilbyder Familieplejen København også et intensivt opstartsforløb, 'Tæt støttet opstartsforløb'. Formålet er at give plejefamilien og plejebarnet en god begyndelse sammen, som kan danne grobund for en tryg, udviklende og bæredygtig anbringelse.

Tæt støttede opstartsforløb bliver tilbudt uanset om det er første gang, familien har et barn i pleje, eller om familien tidligere har haft ét eller flere anbragte børn.

Læs mere om kurser i Familieplejen København og Tæt støttet opstartsforløb

Samarbejde med Familieplejen København og andre

En plejefamilies hjem er ikke kun en privat bolig, men også et sted, hvor mange forskellige samarbejdspartnere har deres gang. Udover familieplejekonsulenten fra Familieplejen København skal I være klar til at samarbejde med Socialtilsynet, med barnets sagsbehandler og mange andre professionelle.

I skal være indstillede på at modtage undervisning, råd og vejledning og uanmeldte tilsynsbesøg. Og i skal være parate til at støtte barnet i at have samvær med de biologiske forældre, søskende og andre i barnets netværk.

For det enkelte barn har det stor betydning, at plejefamilien kan møde de biologiske forældre på en anerkendende måde, og at den taler om dem i positive vendinger.

Gode samarbejdsevner, empati og rummelighed er helt centrale kompetencer for en plejefamilie.

Vederlag og vilkår

Plejeforældre får vederlag. Vederlag og vilkår afhænger af det enkelte barns behov og er fastsat i individuelle kontrakter mellem Familieplejen København og den enkelte plejefamilie. Kontrakten er til forhandling, og begge parter skal være enige. Det er ofte, men ikke altid sådan, at den ene af plejeforældrene må gå ned i tid eller helt holde op med at arbejde i en periode.

Vilkårene som plejefamilie adskiller sig fra det, vi kender på arbejdsmarkedet. Det skyldes, at plejeforældre ikke er lønmodtagere, men betragtes som selvstændige. Derfor er de ikke ansat, men knyttet til kommunen via kontrakten. Derfor gælder de regler og overenskomster, som lønmodtagere er omfattet af heller ikke for plejeforældre. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at plejefamilier i skattemæssig sammenhæng som udgangspunkt betragtes som lønmodtagere, da plejevederlaget udbetales og beskattes som A-indkomst.

Som plejefamilie i Københavns Kommune har I ved nye anbringelser mulighed for at vælge den vederlagsmodel, I foretrækker – gennemsnitsmodellen eller 'den klassiske vederlagsmodel'. Læs mere om gennemsnitsmodellen og den klassiske vederlagsmodel via linket nedenfor.

Læs mere om gennemsnitsmodellen og den klassiske vederlagsmodel her

Dækning af udgifter til kost og logi

Der er faste takster for kost og logi samt tøj- og lommepenge. Taksterne er bestemt af barnets alder. Derudover kan plejefamilien søge om at få dækket ekstraordinære udgifter til medicin, lektiehjælp, transport m.v. Alle disse beløb er skattefri.

Kontrakten med Familieplejen København

Når I får et barn i pleje bliver der udfærdiget en kontrakt, som bl.a. dækker:

  • Vederlagets størrelse
  • Aftale om opsigelsesvarsel
  • Aftale om befordring
  • Aftale om forsikringsforhold
  • Tavshedspligt
  • Skærpet underretningspligt
  • Samtykke for videregivelse af oplysninger til Socialtilsynet (gælder dog kun generelt godkendte plejefamilier)
  • Generelle regler og retningslinjer for plejefamilier
  • Evt. andre økonomiske ydelser

Læs mere om plejefamiliers kontraktlige vilkår